Karmaklubbens NytårsDanseFest * Aarhus * Turbinehallen

31 dec 2018 kl. 16:30 - 01 jan 2019 kl. 03:00

Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus


Karmaklubben og Turbinehallen slår dørene op til et brag af en NytårsDanseFest i Smilets By
VI HAR PLADS TIL ALLE, OG DER ER 3 MULIGHEDER:
- SPIS MED FRA KL. 18.30 OG FÅ DANS, KRANSEKAGE & BOBLER
- DANS MED FRA KL. 21 OG FÅ DANS, KRANSEKAGE & BOBLER
- DANS MED FRA KL. 00.10 

Vi gentager succes'en fra sidste år og inviterer dig til at tage din mand, kone, kæreste, kollega, træningskammerat, vinterbadeentusiast,veninde, ven eller nabo under armen og komme til KarmaKlubbens nytårsdansefest i Aarhus med masser af dejlig mad, gode drinks, venlige mennesker, danseglæde og "god karma" i lange baner.

Der er tre muligheder for at holde nytårsfest med Karmaklubben:
Middags- og dansebillet: Dørene åbner kl. 16.30 - for Jer som vil være med fra starten.
Dansebillet: Indgang fra kl. 21 - for Jer som vil spise hjemme eller hos andre og derefter komme til dansefest.
Efter-kl.24-billet: Indgang fra kl. 00.10 - for Jer der vil holde størstedelen af nytårsaften derhjemme (eller har været på arbejde), men som alligevel lige vil byde året velkommen med 2 timer og 50 minutters dans.

Velkommen til dette års sidste - og næste års første - Karmafest.
Vi glæder os til at feste med dig.

AFTENENS PROGRAM

Kl. 16.30: Dørene åbner, så alle kan ankomme i ro og mag.
Velkomstdrink

Kl. 18.00: Dronningens nytårstale på storskærm, gæsterne sidder ved bordet.

Kl. 18.30: Forretten serveres / hovedret på buffét / dessert på buffét.

Kl. 21.00: Dansegulvet åbner.
Adgang for gæster med dansebillet.

Kl. 23.50: Kransekage & bobler til alle.

Kl. 24.00: Vi byder 2019 velkommen med Rådhusuret på storskærm og Danmarks Pigekor.

Kl. 00.10-03.00: Dørene åbner for alle med "efter-kl.24-billet" - fest, dans og dejlig karmastemning. 

Kl. 03.00: Tak for i aften, god tur hjem og tak for en dejlig fest.


AFTENENS MENU
Velkomstdrink.

Forret
Rimmet torsk vendt i porreaske, dehydreret/friteret jordskok med cremefrisk og soyarogn, emulsion på confiteret æggeblomme samt råsyltede vinterpære og citronverbenaolie

Hovedret på buffét
Langtidsstegt ribeye
Små stegte kartofler med urter
Rodfrugter bagt i brunet smør
Grillet radicchio glaseret i honning
Kålsalat med peanuts, syrnet fløde og urter
Hvedekernesalat med persillepesto, granatæble, svampe og parmesan
Edamamebønne salat med feta, rødløg, haricots verts og radise
Portvinsglace
Kuvertboller med smør til forret og hovedret


Desserttallerken
Mini nytårskage med chokoladebund, romfromage og passionsgelé
Kærnemælkspannecotta med hvid chokoladecreme, syltede vinterbær og spiselige blomster


PRAKTISK INFORMATION

Drikkevarer:
Købes i Turbinehallens bar, som modtager kontanter og alle betalingskort.

Bordreservation:
Selskaber på 8+ personer:
Send en mail til lone@powerprinsesse.dk, så reserverer vi en samlet plads til Jer, som anvises ved ankomst.
Selskaber på 7 personer eller derunder:
Udnævn en person til 'pladsfinder'.
Denne person møder kl. 17 og "vipper" syv stole, som tegn på, at pladserne er optagede.

Handicapforhold:
Der er fuld adgang til såvel dansegulv som toilet for rullestolsbrugende gæster.

Garderobe & Transport:
Denne er bemandet og inkluderet i prisen.
Offentlig transport: Aarhus Hovedbanegård ligger i gåafstand fra Turbinehallerne.

Musik:
Dansedelen er det bærende element i Karmaklubbens arrangementer, og vores Dj vil spille de største hits fra 70′erne, 80′erne, 90′erne, 00′erne samt det, der rykker lige nu.

Refusion:
Billetterne kan ikke refunderes - uanset begrundelse.
Den må dog gerne overdrages eller videresælges - eventuelt via Karmaklubbens facebookgruppe.

Kl. 21-Dansebillet incl. bobler & kransekage

DKK 195,00 + DKK 19,61 gebyr


Middags- og dansebillet

DKK 799,00 + DKK 64,91 gebyr


Kl. 00.10-Dansebillet

DKK 160,00 + DKK 16,99 gebyr


FirstMover: Middags- og dansebillet

UDSOLGT