Krølle Eriks Farvel til Pilegården

Brønshøjvej 17, 2700 København
08 dec 2021 kl. 19:00 - 22:00
Billetter DKK 150,00
Billetter DKK 150,00

Krølle Eriks Farvelkoncert til Pilegården

Onsdag den 8. dec.  Kl. 20:00

Krølle Erik har været et fast indslag på Pilegården siden 1991, hvor han kom for første gang som kommunal lyd og lysmand.

KUC, som det hed dengang, havde bedt Erik om at etablere en lyd og lysudlejning, som Københavns Kommunes kulturfaciliteter kunne benytte sig af. Her var Pilegården en meget flittig bruger.

Peter Steffensen, der var bestyrer dengang, fandt imidlertid hurtigt af, at Erik kunne andet end at lave lyd og lys; han havde nemlig mange kasketter på.

Foruden at synge en god blues, havde Erik jo også en fortid som musikarrangør i Huset i Magstræde - dette nok et af landets, på den tid, største kulturfaciliteter. Erik var med til at bygge Huset op i 1970erne i samarbejde med Peter Ingemann, Mik Schack og flere andre.

På Pilegården blev det blandt andet til dansk/ svensk Kulturfestival, som Erik og Peter Steffensen afviklede i 15 år med stor succes. Endvidere medarbejder og deltager i Pilegårdens helsemesse, redaktionsmedarbejder og kameramand på husets egen TV- station TV Bella, og sidst 7. nov. 2020, et helseseminar med den britiske helseforfatter Patrick Holford, samt utallige koncerter.

Men nu er det slut. Pilegården lukker på den nuværende adresse, dog kun for at genopstå i en helt ny forklædning. En epoke er slut nu her i huset på Brønshøjvej 17, der oprindeligt husede Løvens kemiske Fabrik.

Den 8. dec. er Krølle Eriks farvel til den Pilegård, som han og alle kulturelskende borgere har haft glæde af i mange år.

Dette vil blive markeret med et kæmpe gallashow med gamle og nye musikvenner.

Ved denne lejlighed bliver der udgivet 3 nye dugfriske singler med forskellige bands, som Erik spiller i.

Honey Don´t:  Bandet Don & The Dreamers, et band der er samlet omkring den legendariske engelske trommeslager Don Powell fra Slade. Foruden Don Powell medvirker:  Knud Møller, Henrik Littauer, Helge Solberg og Krølle Erik

Walking The Dog: Krølle Eriks Blues Band, med den amerikanske trommeslager John Chipman,

Samt Jan Overgaard, Peter Brander, Kaspar Lindhardt og Krølle Erik.

Sangen om Ipsens Kaffebar: Med Michael Klinke, Krølle Erik, Jørgen Lang, Kaspar Lindhardt, Jan Overgaard og Mik Schack. Hans Henrik Koltzes sang om den legendariske Ipsens Kaffebar, der lå på Brønshøjvej 14. En sang om en helt speciel dejlige atmosfære, mad, og fredagsrocken der altid trak fuldt hus.

På selve aftenen kam man foruden Krølle Erik opleve:

Diz Watson ( UK )

Mik Schack

Claus Bøhling

Peter Ingemann

Søren Berlev

Jan Overgaard

Sofie Gottlieb

Jørgen Lang

Henrik Littauer

Peter Brander

Peter Klitgård

Dusty Rag Jazzban

Dages ret i Cafe Pilen flæskesteg med rødkål fra 17 til 20, se Pilegårdens hjemmeside.

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke