spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Kunst og arkitektur i Marrakech

Afholdt event

Kunst og arkitektur i Marrakech

Fra DKK 4.498,00

Sted

Dato

13 maj 2019 kl. 19:00 - 18 maj 2019 kl. 23:59

Beskrivelse

Marrakech er noget helt særligt. Duftende krydderier, farvestrålende interiør og en kultur der inspirerede kreative kæmper som Yves Saint Laurent og Jørn Utzon. Tilmeld dig før 10. marts og tag med til byen, hvor arkitektur og kunst går op i en højere enhed.

Med inspiration fra vores udstilling om Jørn Utzon tager vi nu til Marokko - landet, hvor den verdenskendte danske arkitekt fandt stor inspiration. Tag med og se hvorfor, når vi går tæt på den simple livsstil, den fantastiske kunst og forbindelsen mellem natur og arkitektur. Forstå Medinaen, se på religiøs arkitektur, oplev skønne parker og bliv overvældet af den marokkanske enkelthed i de smukkeste kakler, mosaikker og udskæringer.

Vi skal besøge det moderne Marrakech, der til forveksling ligner mange europæiske storbyer, og vi skal ikke mindst opleve det ny museum over den franske modeskaber Yves Saint Laurent, der tabte sit hjerte til byen. Det moderne Marrakech står også i klimaets tegn, da byen i 2017 var vært for FN’s klimatopmøde, COP22. Du vil se, hvordan det har præget byens udvikling de seneste år med en byfornyelse, der blandt meget andet har introduceret nye fodgængerfelter, cykelstier, separate busbaner, el-busser og bycykler – alt sammen i skønt samspil med hestetrukne vogne og de charmerende historiske gader.

Kom bag facaden med lokale eksperter
Vi kommer bag facaden på Marrakech med arkitekten Kasper Brejnholt Bak som vores personlige guide. Kasper ejer riaden ’Riad of the Storks’ i Marrakech, og sammen med bestyreren Omar Aatabi vil han vise os både kendte og ukendte steder i byen. De vil blandt andet præsentere Marrakech som kontrasternes by, der de senere år er blevet til et hipt rejsemål for trendspottere og en kulisse for modereportager og indretningsmagasiner fra hele verden. Vi skal også besøge Omars familie i en traditionel Berberlandsby i bjergene, møde danskere der har valgt at bosætte sig i Marrakech og komme bag facaden på Kaspers nyrenoverede riad, der samtidig danner rammen for fortællingen om denne helt særlige marokkanske byggestil.

Bliv forført af lyset, lydende, farverne
Der er stor inspiration at hente i den historiske bygningstradition i Marokko – i både brugen af lokale materialer, sansen for detaljer og fascinerende bygningstypologier. Og det eksotiske Marrakech taler for sig selv. Det helt særlige lys, farverne og enkeltheden matcher på mange måde det nordeuropæiske øje. Tag med og bliv forført af Marokkos sansemættede univers - præcis som Jørn Utzon blev det tilbage i 1947.

Se det foreløbige program og praktisk information for rejsen her

I prisen er inkluderet:

  • Direkte fly København-Marrakech t/r
  • Transfer fra Menara Airport til hotellet t/r
  • 5 overnatninger inkl. morgenmad på det 4-stjernede hotel Riad Ifoulki, centralt beliggende i Medinaen
  • Alle entréudgifter til paladser, synagoge, museer mv. for 5 dages program med bl.a. følgende indhold:
    • Guidet tur i Medinaen 
    • Besøg i Palais Bahia
    • Præsentation af den karakteristiske riad ’Riad of the Storks’
    • Middag på tagterrassen i ’Riad of the Storks’ (tirsdag)
    • Heldagstur til berberlandsbyen Ait Abdi (bus, guide, traditionel marokkansk frokostmenu, besøg hos lokale handlende, traditionel middag med ”Chicken Tagine”)
    • Tur i hestevogn i den ny bydel, Gueliz, hvor vi både besøger Jardin Majorelle, Berbermuseet og det nye Yves Saint Laurent museum. 
    • Heldagstur til kystbyen Essaouria (bus, guide og introduktion til byens historie, den aktive fiskerihavn og de berømte fæstningsanlæg ”Scala du Port”)
    • Guidet tur til det jødiske kvarter ’Mellah’
  • 3 guider og rejseledere, der under hele turen vil bidrage med forskellige perspektiver på Marrakech
    • Kasper Brejnholt Bak, Mind the Earth
    • Ingelise Andersson, Dansk Arkitektur Center
    • Omar Aatabi, marokkaner og bestyrer på ’Riad of the Storks’
    • En eksklusiv omvisning i DACs aktuelle udstilling 'Utzon – Horisont’ torsdag, den 7. marts 2019 kl. 16.30

Detaljeret program for rejsen fremsendes umiddelbart inden rejsen.


Mulige tilkøb:

  • Kulinarisk aftentur med smagsprøver og besøg hos småhandlende i byen, torsdag den 15. maj (200,- kr.)
  • Middag på tagterrassen af den stilfulde restaurant Riad el Fenn, fredag den 16. maj (500,-kr.)

Spørgsmål til arkitekturrejsen: 
Ingelise Andersson iia@dac.dk

Foto: Musée Yves Saint Laurent © Fondation Jardin Majorelle / Photo Nicolas Mathéus

Arrangør

Dansk Arkitektur Center (DAC) er Danmarks nationale center for udvikling og formidling af viden om arkitektur, byggeri og byudvikling.

Lokation

Riad Ifoulki Riad Ifoulki, 11 Derb Mqqadem، Route Arset Loghzail، Marrakech 40034, 40034 Marrakech

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .