Litterær langbordsmiddag – Roseromanen

25 aug 2020 kl. 17:30 - 21:00

For 200 år siden summede dagligstuen af liv og samtale på Bakkehuset hos Kamma og Knud Lyne Rahbek. Her blev digterne og forfatterne budt indenfor af det berømte ægtepar, og her blev man trakteret med et godt måltid mad og løftede litterære diskussioner. I ånden fra Kamma og Knud Lyne Rahbek byder vi i dette efterår inden for til 4 litterære langbordsmiddage på Bakkehusets nyindrettede 1. sal. Der er dækket op til fællesspisning og hyggeligt samvær, og efter maden præsenteres du for en af verdenslitteraturens udødelige klassikere.

Den 25. august dykker vi sammen med Jørn Boisen ned i et af middelalderens hovedværker ”Roseromanen”, som nyligt er udkommet i ny oversættelse ved Niels Lyngsø. Roseromanen er en bog om kærlighed og kunsten at elske, skrevet af den franske forfatter Guillaume de Lorris i to omgange omkring 1230. Roseromanen trækker både på inspiration fra antikkens digtning og fra den særlige franske trubadurdigtning. Denne aften præsenterer Jørn Boisen os for klassikeren samt dens litterære og kulturelle samtid. Han fortæller også om, hvordan det her 4000 år gamle hovedværk på fascinerende vis stadig kan række ud og have relevans for os moderne mennesker i dag.

Jørn Boisen er lektor ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig indgående med fransk litteratur, idéhistorie og samfund. Han har ydermere skrevet efterordet til den nye oversættelse af Roseromanen.

Til langbordsmiddagen serverer vi god mad baseret på årstidens råvarer, samt et lækkert glas vin – Alt sammen en del af billetten.

Du er velkommen til arrangementet, lige meget om du har snuset til romanen på forhånd eller ej.

Adgangen til 1. sal foregår via almindelig trappe. Dørenes åbnes kl. 17:00

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond

Bakkehuset er et litterært museum, en romantisk have og et kulinarisk orangeri. Oplev den danske guldalder i ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbeks genindrettede hjem.
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke