Mames Babegenush

03 nov 2020 kl. 19:30 - 22:00

Musikere og spillesteder er efterladt i en tilstand af granatchok! Afsavnet for at stå på scenen, for at sætte koncerter op og ikke mindst for at opleve livemusik er overvældende. Det har fået kræfterne bag Rust til at gå nye veje. Under overskriften "RUST Sleeps Around" rykker Rust ud af eget hus og over på fem lokale venues på Nørrebro. Her hyldes 65 upcoming og etablerede artister ved intime koncerter i november og december.

Koncerterne vil naturligvis blive afholdt i sikre rammer med siddende publikum, hvor alle COVID-19-retningslinjer overholdes.

MAMES BABEGENUSH

Mames Babegenush er østen der møder norden. De stærke skandinaviske rødder møder den energiske musik fra Øst-Europa. Den 3. november kan du opleve deres blanding af nordiske kogletræer og romansk bryllupsmusik på Funke.

Mames Babegenush beskriver dem selv som et liveband først og fremmest. Selvom musikken bliver skrevet og komponeret, får den først den endelige form, når det fremføres for et livepublikum. 

Gruppen har brugt mange år på at finpudse deres fortolkning af den traditionelle jødiske og østeuropæiske folkemusik, og de har altid insisteret på at give deres musik et personligt præg. Der er uden tvivl lagt i ovnen til en kæmpe fest, når de gæster Funke som en del af RUST Sleeps Around.

--------------------------------------

• Venue: Funke

• Billetter: Udsolgt

• Aldersgrænse: 18 år

• Se vores fulde program på www.rust.dk

--------------------------------------  

Musikken præsenteres i samarbejde med Tuborg som en del af RUST Sleeps Around.

Nørrebro | Siden 1990

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke