spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Musikerdag KBH

Afholdt event

Musikerdag KBH

Fra DKK 80,00

Sted

Dato

11 jan 2020 kl. 12:00 - 18:00

Beskrivelse

MUSIKERDAG KBH VENDER TILBAGE!
For alle jer musikere, der drømmer om en fremtid indenfor musikken. Musikerdag KBH er fyldt med inspirerende talks og andet indhold om, hvad du skal være opmærksom på som musiker, der tager karrieren seriøst. Mød bl.a. bookere, producere, sangskrivere, managere, professionelle musikere, bandcoaches, A&Rs og andre branchefolk. Og selvfølgelig en masse andre musikere, du kan networke med.

Oplev desuden de fedeste clinics, få taget professionelle bandfotos, få feedback på din musik af erfarne branchefolk, eller få et tjek af din PR-pakke af eksperter.

Dagens værter: Carsten Holm og Camilla Jane Lea

_____________________________________________________________________

// LØRDAG D. 11. JANUAR KL. 12.00 – 18.00 //
_____________________________________________________________________

// BILLETTER //
Kr. 80,- (+ gebyr) i forsalg
Kr. 100,- i døren (kun mobilepay)
_____________________________________________________________________

// PROGRAM //
Dagen består af en masse indslag, bl.a. disse ting, som er offentliggjort indhold indtil videre (opdateres løbende herunder):
(Se desuden mere i FB-eventet: https://www.facebook.com/events/1300647210106790/)

- TALK: PR & PROMOTION:
Er du i tvivl om, hvordan du gør medier, bookere og publikum interesserede i dine koncerter? Og får fortalt den bedste historie i din pressemeddelelse, så den fanger interessen de rigtige steder. Mød Wiebke Averbeck fra Universal (bl.a. Lars Ulrich og Suspekt), Sebastian Rasmussen Fibiger fra Tambourhinoceros (bl.a. Bisse og Efterklang) og Louise Roel Leitner fra Disco:Wax (bl.a. Kesi og Gilli), der alle arbejder med disse ting til daglig.

- TALK: MØD FESTIVALBOOKERNE:
Du kan glæde dig til at møde festivalbookerne Stefan Gejsing (Roskilde Festival) og Albert Helmig (SPOT Festival). De vil give et indblik i, hvad de som bookere lægger mærke til, når de er på udkig efter nye bands til scenerne. Så har du ambitioner om at komme til at spille på deres festivaler, vil denne talk være et oplagt sted at blive klogere.
Stefan Gejsing har været booker for Roskilde Festival siden 2007. Han booker navnene til Roskildes Rising-scene, samt alle danske og nordiske navne til resten af festivalen.
Albert Helmig sidder som den ene af to bookere på SPOT Festival, der hvert år i maj er landets største udstillingsvindue for nye, danske artister.

- ARTIST TALK: PHLAKE
Vi er superglade for at kunne præsentere en artist talk med den ene halvdel af hitduoen phlake, producer Jonathan Elkjær, og deres manager, Rasmus Damsholt fra ATC Management. Phlake har på få år bl.a. opnået både at gå platin, åbne Orange Scene og vinde fem DMA-priser.
Jonathan og Rasmus vil fortælle historien om Phlakes succes og give et indblik i samarbejdet mellem artist og manager.

- NETVÆRKSTIMEN:
Mød de mange branchefolk, de andre musikere og forskellige musikorganisationer og skab nye kontakter. Måske dagens vigtigste indslag? Faktisk synes vi, den er så vigtig, at vi rydder programfladen, mens der er netværkstime, så du ikke behøver at gå glip af noget imens. Her kan du få en 1-til-1 snak med de mange branchefolk og måske stikke dem et visitkort.

- TALK: FUNDRAISING FOR MUSIKERE:
Det kan være dyrt at være ambitiøs musiker, men her i landet er der heldigvis en række måder at få finansiering til sangskrivning, indspilning, markedsføring, touring, m.m.. Mød Anna Lidell, der er aktiv musiker samt forkvinde for DJBFA og sidder i KODAs bestyrelse. Og mød Kristina Holgersen, der også er aktiv musiker og netop er gået af som forkvinde for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik (hvor hun har siddet de sidste 4 år). Begge to har både selv søgt støtte og været med til at give støtte mange gange.

- ARTIST TALK: SEBASTIAN WOLFF
Oplev den karismatiske frontperson fra Kellermensch, Sebastian Wolff, live til Musikerdag KBH. Det bliver med guitaren klar og i samtale med dagens værter om det at begå sig på den danske musikscene. Sebastian Wolff er én af den danske musikscenes mest karismatiske frontfigurer og Kellermensch er ikke mindst en oplevelse pga. ham. Sebastian Wolff er samtidig sangskriver og producer, og han er en flittig brugt bandcoach pga. af sit engagement omkring unge talenter. Der vil blive snakket om karrieren, men der vil også være tid til et par numre fra bandets katalog.

- TALK: STREAMINGTJENESTERNES MUSIKANBEFALINGER:
Streamingtjenester har enorm betydning for udbredelsen af din musik. Men har du styr på, hvordan de egentlig fungerer?
Rasmus Rex Pedersen, adjunkt på RUC, fortæller med udgangspunkt i et aktuelt forskningsprojekt om algoritmiske musikanbefalinger og om deres indflydelse på dansk musiks vilkår på streamingtjenesterne.

- DEBAT: PLADESELSKABETS ROLLE I 2020
Hvad er status på pladeselskabets rolle i 2020, hvor det fysiske salg er blevet afløst af streaming, og hvor touring er en større indtægt end tidligere? Hvilke andre/nye områder varetager pladeselskabet i dag, og hvilke områder vil komme til i fremtiden? Hvordan kan man selv klare sig som DIY-artist? Bliv klogere, når Victoria Jespersen (Warner), Jakob Sørensen (The Bank) og Ida Kudo (musiker) tager snakken på lørdag.
Victoria Jespersen er A&R på Warner Music, hvor hun har været de seneste to år. Hun blev i 2018 færdiguddannet fra RMC med en bachelor i Music Management.
Jakob Sørensen er direktør og stifter af The Bank, som er et såkaldt 'full service' musikselskab. Han har igennem årene arbejdet med navne som Nephew, Alphabeat, Hugo Helmig, Lukas Graham og Peter Sommer. Tidligere partner og direktør for Copenhagen Records.
IDA KUDO er artist, producer og sangskriver under samme navn, der udgiver og optræder flittigt i både ind- og udland. I 2019 spillede hun bl.a. opvarmning for Sting, indgik samarbejde med producer Yoad Nevo (Pet Shop Boys, Moby, Goldfrapp) og den prisbelønnede producer Andrew Hunt. Opbygning af hendes lyd, karriere og kunstneriske valg udspringer af en DIY-mentalitet.
Til debatten kan du som musiker også spørge ind til de forskellige problemstillinger.
(Præsenteres i samarbejde med Rytmisk Center)

- TALK: MØD MUSIC SUPERVISOREN:
At finde den rette musik, der kan forstærke ideer, stemninger og følelser, er vigtigt for alle audiovisuelle produktioner, da musik ofte spiller en afgørende rolle for den samlede oplevelse. Andreas Mølbak Henriksen har de sidste 5 år arbejdet som Music Supervisor hos Upright Music ApS, hvor han har hjulpet med at finde den rette musik til flere hundrede reklamer, spillefilm og tv-serier/programmer.
I snart 20 år har Upright Music leveret music supervision til film, reklame, TV og digitale produktioner. Som den førende, uafhængige full service musikudbyder i Nordeuropa hjælper Upright Music med hvert trin fra koncept til færdiggørelse.

- TALK: PLAYLISTER: HVAD SKAL DU GØRE?
Streamingtjenesterne og deres playlister er blevet ét af de vigtigste steder for ambitiøse musikere at være synlige. Men hvordan er det lige, man kommer på playlisterne, og kan man gøre noget for at forbedre sine chancer derinde?
På Musikerdag KBH kan du blive klogere på dette, når Henrik Fuglesang deler ud af sin viden. Henrik har i flere år arbejdet i den professionelle del af den danske musikbranche og været tilknyttet selskab som Warner Music, Sony Music, disco:wax og No3. I de seneste 10 år har han beskæftiget sig med digital distribution, nye forretningsmodeller og er i dag selvstændig. Blandt hans kunder finder man Believe Distribution Services, der er verdens største, uafhængige distributions-platform for selskaber og DIY-artister. I sit daglige arbejde arbejder han med data, playlister og promovering af musik.

- CLINIC: ABLETON LIVE
Oplev en clinic med Katrine Villadsen, der vil vise dig, hvordan du bygger et simpelt nummer op i Ableton Live. Ableton Live har meget til fælles med andre musikprogrammer, men hér bruger vi programmets særlige Session View. Der ses på, hvordan du finder på beats og andre elementer, bl.a. ved brug af den Ableton-dedikerede controller Push. Undervejs vil Katrine gøre brug af forskellige effekter og plug-ins såsom Scale, Arpeggiator og Sampler. Du vil få et indblik i, hvordan programmet er bygget op, og hvilke kreative muligheder det byder på, selvom det selvfølgelig kun er toppen af isbjerget. Katrine Villadsen er artist, underviser og elektronisk komponist. Hun laver bl.a. soundscapes og teatermusik, samt udvikler og afholder workshops og kurser i musikproduktion og sangskrivning. Hun har spillet med band på Roskilde Festival såvel som solo i en kælder i Berlin. Live kan man opleve hende bygge loopede lag med sin stemme i Ableton Live. Hun er medstifter af Beats By Girlz Denmark, som underviser piger, kvinder og kønsminoriteter i elektronisk musik.
(Præsenteres i samarbejde med Rytmisk Center)

- CLINIC: LOGIC OG MUSIKPRODUKTION FOR SANGSKRIVERE
Få en lyn-introduktion til musik-softwaren Logic Pro X, og hvordan du kan bruge programmet til musikproduktion og sangskrivning. Vi gennemgår programmets grundlæggende funktioner, såsom audio, midi, drummer, editering, mixer og plug-ins. Alle disse funktioner demonstreres med praktiske eksempler, i opbygning af et sang-arrangement.
Jonas Rendbo har skrevet, spillet, indspillet og udgivet musik i mere end 25 år, og turneret verden rundt med både sin egen og andres musik. Han har bl.a. arbejdet som korsanger, guitarist, bassist, keyboardspiller, tour-manager, sangskriver eller producer med Outlandish, Ukendt Kunstner, Sivas, Rasmus Seebach, Ankerstjerne, Wafande, Aura, J-Spliff, Fallulah, Jojo Abot (GH), Omar (UK), Eric Gadd (SE) m.fl.…
(Præsenteres i samarbejde med Rytmisk Center)

- CLINIC: FRA COMPUTEREN TIL SCENEN
Få et et indblik i, hvordan du får din musik ud fra computeren og over til scenen. Vi arbejder blandt andet med postproduktion af numre, og du får et indblik i, hvordan du får numrene lavet i hjemmestudiet til live-versioner, der kan spilles på bl.a. scenen.
Julius Sylvest er DJ, musikproducer og percussionist med nysgerrighed på musikalske samarbejder og eksperimenter. Julius blev udvalgt som første danske deltager til Red Bull Music Academy, og er bl.a. blevet oplært af Jay-Z’s producer, Young Guru, og sangerinden Erykah Badu. Han har som producer været med til at producere musik for navne som Buraka Som Sistema og Copia Doble Systema. Han har også opvarmet for Major Lazer flere gange, og remixet for prominente navne som Bomba Estéreo og Blondie. Han har spillet over hele kloden – fra Rusland til Rio - og herhjemme på Roskilde Festival.
(Præsenteres i samarbejde med Rytmisk Center)

Husk desuden disse ting, der også sker på dagen:
- FEEDBACK-SESSIONS: Få konstruktiv feedback på din demo, få professionel hjælp til din PR eller få tip til at gøre din profil eller din strategi skarp.
- FOTO-SESSIONS: Få taget bandfotos.
- MØD ORGANISATIONERNE M.FL.: Du kan også møde forskellige brancheorganisationer, som kan rådgive i alt, samt blive klogere på instrumentforsikring, fundraising, udgivelser, spillejob og faldgruber, som man skal være opmærksom på.

___________________________________________________________________

Forhåndstilmelding:
// BOOK EN FOTO-SESSION m. professionel bandfotograf //
Book din helt egen fotosession med professionel band- og livefotograf. Få pressefotos i bedste kvalitet. Du får 30 min. for kun kr. 300,-. (skal betales UDOVER entréprisen)).
Ansøg om at booke tid via link:
*Der er ikke flere ledige pladser.*

// BOOK EN FEEDBACK-SESSION //
Vi tilbyder mulighed for at booke individuelle coaching-sessions om specifikke emner, så du kan komme på rette vej med dit/bandets musikprojekt. Feedback-session er gratis - kræver dog entré billet. Hver session er 30 min., og du kan få råd og vejledning eller feedback inden for følgende områder:
• Feedback på selve musikken
• PR og kommunikationsstrategi
• Bandøkonomi
• Udgivelse, sync og alt deromkring.
Ansøg om at booke tid via link:
*Der er ikke flere ledige pladser.*

NB! Selve feedback-sessionen er gratis, men kræver tilmelding + entrébillet.


___________________________________________________________________

Se mere på musikerdagkbh.dk
___________________________________________________________________


Musikerdag KBH er arrangeret af ORA og VEGA, og laves i samarbejde med:
- Rytmisk Center
- EKHO EKHO - Musikfællesskab
- Musikforeningen RUSK
- DJBFA / Komponister og Sangskrivere
Alle arbejder for og med musikere.

Er desuden støttet af:
- Tuborg
- Tuborgfondet
- Københavns Kommune
- Statens Kunstfond #statenskunstfond #kunstgørenforskel

Arrangør

Lokation

Vega Vega, Enghavevej 40, 1674 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .