Psykologi Revy SDU 2020 - Torsdag (aften)

Campusvej 55, 5230 Odense
12 mar 2020 kl. 20:00 - 22:30
Super arrangør
Billetter DKK 60,00 - DKK 90,00
Billetter DKK 60,00 - DKK 90,00

For 5. gang slår Psykologi Revy SDU dørene op til en omgang revy med årets forestilling: NOGET I IKKE TIDLIGERE HAR HAFT BEHOV FOR ELLER LYST TIL. Ja, som sagt af vores kære statsminister Mette Frederiksen, bliver man nogle gange nødt til at gøre noget, man ikke før har været klar til. Så selv hvis I ikke har tænkt, at en ny psykologirevy var det, der manglede i jeres liv, så kan vi love jer én ting: Det er det nu! 

Årets forestilling kommer nemlig vidt og bredt omkring og får jer til at grine af alt fra indkøbsture, erogene zoner og curlingmødre til mere alvorlige emner som klimakrisen og politik. Og frygt ikke, for selvom revyen er skrevet af psykologistuderende, så er forestillingen for alle. Så invitér bare datetrængende kærester, gamle bedsteforældre og søde naboer med ind til et brag af en aften!

Dørene åbnes kl. 19.15. Kom i god tid, for pladserne er ikke nummererede. Der vil være mulighed for garderobe, når I kommer. Derudover vil det være muligt at købe kaffe og kage i pausen, og fredagsbaren Nedenunder vil også stå klar med kolde drikkevarer til gode priser.

Vi glæder os til at se jer! 

Find vej: I bil kan I køre via Fionavej fra Munkebjergvej og holde på P6-8. Gå ind af indgang P. Her vil der stå en frivillig klar til at lukke jer ind, og der vil der være skilte til Nedenunder. På cykel kan I holde på cykelparkeringen lige ved indgang P og gå ned ad Stenten til Nedenunder. Med bus kan I gå ind af indgang H og følge Gydehutten ned til Nedenunder.

Profile picture
Psykologi Revy SDU

Psykologi Revy SDU er en revy skrevet og fremført af psykologistuderende fra Syddansk Universitet.

Event aflyst

Psykologi Revy SDU 2020 - Torsdag (aften)

Se detaljer
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke