Sæt turbo på din livsglæde

23 sep 2019 kl. 19:00 - 20:30

Valby Kulturhus i teatersalen, Valgårdsvej 4, 2500 København

"Vi er ikke herre over, hvilke vilkår vi er givet i livet, men vi er herre over, hvordan vi vælger at håndtere dem." - Marie

Kom til livsbekræftende foredrag med Marie Laursen, der vil fortælle, hvordan du kan opnå mest muligt livsglæde i det liv, vi har nu og her. Vi kender hende også som ”RulleMarie”, da hun sidder i elstol og er født med en svær form for medfødt knogleskørhed. Det har betydet, at hun har haft ca. 500 brækkede knogler og i 2013 var tæt på at miste livet.

Hun er nu klar med hendes nye foredrag ”Sæt turbo på din livsglæde”, hvor hun fyrer op for grin og latter samtidig med, at hun giver en hudløs ærlig fortælling om hendes liv. Et liv, der på mange måder ligner et helt almindeligt ungdomsliv, men med det vilkår, at hendes knogler er utroligt skrøbelige.

Marie vil fortælle, hvordan du kan opnå mere livsglæde ved at:

  • Rumme alle livets vinkler
  • Blive handlekraftig
  • Fokusere på nuet
  • Håndtere negative tanker og følelser
  • Se muligheder fremfor begrænsninger

Om Marie

Marie er en enormt eftertragtet foredragsholder i livsglæde og har holdt hundredvis af foredrag i hele Danmark. Hun har været medvirket i TV2 dokumentarene “Pigen med knogler af glas” og “Glaspigen med Jernviljen – Marie flytter hjemmefra” og DR1 dokumentaren “Mads, Marie og Kronprinsessen”. Hun deler aktivt ud af sin livsglæde og liv på de sociale medier til hendes over 20.000 følgere. Nu har du mulighed for at høre hende fortælle, hvordan hun opnår livsglæde i hendes nye foredrag.

Tidligere feedback:

"Jeg blev rigtig inspireret af det overskud og al den livsglæde du har! Du satte virkelig tingene i perspektiv, og jeg vil helt sikkert tage dit positive sind med mig videre i mit liv!" af Andrea Grønbæk

"Både meget interessant, lærerigt, underholdende og utrolig rørende. Du har virkelig sat nogle tanker i gang i mig. Du formået med den livsglæde, du har at give noget helt specielt videre til rigtig mange mennesker - inklusiv mig selv" af Line Brøgger Knudsen