spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Skt. DeLarge + Tandem + NIV // Basement CPH

Afholdt event

Skt. DeLarge + Tandem + NIV // Basement CPH

Fra DKK 75,00

Sted

Dato

02 mar 2023 kl. 20:00 - 03 mar 2023 kl. 01:00

Beskrivelse

Den unikke rapper og producer Skt. DeLarge byder sammen med Tandem og NIV på en aften med noget af det stærkeste alternative hip-hop den københavnske undergrund har at byde på.

Skt. DeLarges buldrende produktioner og satiriske, maleriske lyrik har gjort at han er blevet kaldt ‘noget så sjældent som en original i hiphop-land’. 2. Marts gæster han Basement med ny musik og med sig bringer han to enestående navne fra den danske hip-hop scene.

Vi glæder os til en aften med fokus på originalitet og det alternative.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Entré: 75,- (inkl. gebyr)

Døre: 20:00 // Koncertstart: ca. 20.30

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Skt. DeLarge

Rapper og producer Skt. DeLarge er et kontrastfuldt individ. Han inviterer lytteren ind i et poetisk rum, hvor vrede og skrøbelighed får lige meget plads. Med et ekspressivt billedsprog og et skævt men selvsikkert flow portrætterer han problematikker ved giftig maskulinitet, popkultur, fremmedhad og selviscenesættelse, hvor kritikken peger både ud- og indad. Hans tekstunivers er velovervejet og stiller med satirisk og løssluppen tilgang spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være et godt menneske; som råber han af en smadret verden men samtidig ved, at han er en af de idioter der ødelægger den.

I foråret 2023 udgiver Skt. DeLarge sangcyklussen SLÅGRÆDHAD. Sangene udforsker tematikker såsom glorificering af vold og frygten for at blive set som svag og skrøbelig; særligt som mand. Sangene bærer præg af personlige skildringer og er et billede ind i Skt. DeLarges dualistiske tilgang til problemerne, hvor han ofte finder sig selv i både rollen som kritiker og kritiseret.

Tandem

Tandem er en ung rap-duo, der udforsker livet, døden og alt derimellem. Bagved Tandems hårde hud ligger der en blød kerne. Deres tekster skærer huden op og lader det fosse ud fra kernen med drømmeagtige billeder af mental sundhed, flydende seksualitet og alle de overvejelser, der kommer med at være ung. Tandem er to tynde drengekroppe, der drypper med lingerie, striktøj og selvsikker sårbarhed, og med deres højenergiske liveshow leverer de en tudefest, der pirrer sanser, man ikke vidste, man havde.

Tandem har lige udgivet deres debut EP ‘stormen2mithoved.com’ - en kaotisk introduktion til duoens vilde verden. På fem tracks spænder lyden mellem triphoppet artpop og rendyrket klubmusik, men alting bindes sammen af de dybt personlige og håndværksmæssigt fuldendte rapvers, der byder lytteren indenfor i to unge mænds meget virkelige liv.

NIV

Niv laver systemkritisk feministisk rap. De smider benhårde og skarpe barz i oprør mod patriarkatet, systemet og alle dets undertrykkende elementer, og gir den op for dem der kæmper i mod det. Rå, unapologetic attitude og kærlighed til kampen for en mere solidarisk verden.

Arrangør

Lokation

Basement CPH, Enghavevej 42, 1674 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .