spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Time Capsule

Afholdt event

Time Capsule

Fra Gratis

Sted

Dato

11 okt 2023 kl. 19:00 - 20:30

Beskrivelse

Open Lab: Guðjón Andri udforsker de kreative muligheder i gammelt elektronisk lydudstyr fra 1950'erne, 60'erne, 70'erne og 80'erne. Den nyeste maskine i setuppet er fra 1983.

I lang tid lavede Guðjón Andri udelukkende musik på sin laptop. Men i den sidste halvanden måned har hun befundet sig i Lydlaboratoriet og er dykket dybt ned i det gamle lydudstyr, som står i studiet i Musikhuset København, og har opdaget interessante ting om den kreative proces undervejs.

”Det betyder virkelig meget for mit kreative workflow, at alting bliver så besværligt. Alle de ændringer, jeg lynhurtigt kan lave på computeren, tager for evigt på de gamle maskiner, så jeg skal tænke meget mere over, om det er dét værd at lave hver eneste lille modifikation”, siger Gudjon.

Den 11. oktober kl. 19.00-20.30 åbner Gudjon dørene til Lydlaboratoriet til Open Lab: Time Capsule. Og der kommer ikke til at være en laptop i syne: Hun arbejder udelukkende med de originale gamle maskiner, hvor den nyeste i opsætningen er en Roland TR-909 fra 1983 – og den ældste en Brüel & Kjær fra 1955.

Ved hjælp af signalgenerator, forstærkere og filtre, der oprindeligt var beregnet til akustiske målinger, har hun de sidste par måneder blandt andet eksperimenteret meget med drift – det samspil, der opstår, når to eller flere rytmiske figurer næsten er synkroniseret, og langsomt glider ind og ud af takt med hinanden. Publikum til Time Capsule kan forvente minimal, dubbet techno over dissonante, hule klangflader, der giver et sug i maven - og ekkoer, der klinger ud i en uendelighed.

"Jeg har opdaget, at når computeren giver mig uendelige muligheder, er det meget sværere at opnå et præcist kunstnerisk udtryk - fordi jeg kan gøre alt. Jeg kan altid bare hoppe videre til næste pre-set eller prøve noget helt andet, hvis noget ikke dur med det samme. Men med de her maskiner er jeg nødt til at finde den rigtige kanal og tilslutte kablerne igen, og huske, om det var kanal syv eller otte, jeg brugte før... og det får mig til at prøve hårdere for at få tingene til at virke. Der er nogle benspænd bygget ind, og der er noget virkeligt spændende at hente i de begrænsninger," siger Gudjon.

Kom og lyt med til open lab i Lydlaboratoriet den 11. oktober. Vær opmærksom på, at antallet af billetter til arrangementet er meget begrænset.

Om Lydlaboratoriet

Lydlaboratoriet er et projekt lanceret af Strøm og Art Music Denmark for at gemme og genaktivere gammelt elektronisk lydudstyr fra 1950erne, 60erne, 70erne og 80erne.I studiet har de to musikere Guðjón Andri og Anton Friisgaard eksperimenteret med maskinerne I tre måneder og udforsket de muligheder, lyde og musikalske udtryk, de kan opnå med dem. Anton Friisgaard afholdt et open lab under dette års Strøm Festival (den 31. august 2023).

Om maskinerne

Lydudstyret og de elektroniske maskiner, som står i Lydlaboratoriet, er udlånt til Strøm og Art Music Denmark af lydpioneren Gunner Møller Pedersen samt DTU og andre, som har doneret til samlingen. Udstyret er blevet samlet I samarbejde med Maple Pools.

Arrangør

Lokation

Musikhuset København, Vesterbrogade 59, 1620 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .