Tobias Elof w. Jonathan Bremer

21 feb 2021 kl. 15:00 - 17:00

Bemærk - matinékoncert: Døre kl 14 / koncert kl 15

Meditativt og organisk møde mellem ukulele og kontrabas og mellem nordisk roots og jazz, når ukulele-virtuos Tobias Elof giver matiné-koncert til Vinterjazz på ALICE med Jonathan Bremer fra Bremer/McCoy.

Mange har prøvet at have en ukulele i hånden, men få har gjort instrumentet til deres primære og opnået status som decideret virtuos. Men det er lige præcis, hvad Tobias Elof har gjort. I dag rejser han verden rundt og imponerer med sin lyriske, organiske og varme lyd, der formår at skabe forbindelse mellem ukulelens hawaiianske rødder, nordisk folkemusik, reggae og jazzede klange.

Herhjemme har man ofte kunnet høre ham i duo med Nicolaj Wamberg, ligesom han i 2017 udsendte det roste solo-album “Settle Down”. Elof har også ved flere lejligheder samarbejdet med den fantastiske danske duo Bremer/McCoy, som længe har været et varmt navn herhjemme, men som efter at de for nylig blev optaget på David Byrnes Luaka Bop-label i dén grad også har begejstret udlandet.

Bremer/McCoys fornemmelse for blanding af modal jazz, underspillet organisk reggae, minimalisme og en nordisk folketone er da også som skabt til Tobias Elofs perlende spil. Til denne matiné-koncert på ALICE kan du glæde dig til at opleve Elof i duo med Jonathan Bremer fra Bremer/McCoy. En meditativ og varmende oplevelse til en vintersøndag, hvor kontrabas og ukulele skaber smukke nye veje gennem roots og jazz.

Om Vinterjazz:
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, der fejrer jazzen og udforsker dens mange forgreninger. Vinterjazz 2021 finder sted den 5.-28. februar. Læs mere og se programmet på www.jazz.dk

In English:

Tobias Elof is an internationally acclaimed ukulele player, who happens to be the first musician in the world  to be taking a university education with ukulele as his main instrument. While living in Hawaii (the ukulele’s country of origin) and Canada, Elof has been tutored by some of the world’s most renowned ukulele Masters such as of the most recognised James Hill, Kimo Hussey og Byron Yasui. Elof is, with his Nordic sound, particularly famous for taking the instrument into new directions.

In Jonathan Bremer – double bass player from acclaimed Danish duo Bremer/McCoy – he has found an excellent partner to work with. Bremer’s delicate touch and minimalist approach, as well as his ability to fuse Nordic roots and modal jazz, is a perfect match to Elof’s lyrical ukulele sounds. At ALICE they will perform a matiné concert during the Vinterjazz festival. A perfect way to spend a Sunday afternoon in February.

Opened on the 1st of February 2018, ALICE is Copenhagen’s powerhouse for adventurous music. ALICE is presenting a bold and high quality program of global roots, jazz/improv, electronic music, sonic experiments and much more, shedding light on musical roots and legendary artists as well as exciting new breakthroughs from all over the world.

Anbefalede events
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke