V.I.P. rundvisning og ølsmagning I Botanisk Have - m. brygger Per Kølster

28 aug 2018 kl. 17:00 - 19:00

Botanisk Have, Gothersgade 128, 1123 København


V.I.P. rundvisning og ølsmagning I Botanisk Have - m. brygger Per Kølster

Tirsdag d. 28/8 kl. 17.00-19.00
Den Nordiske Ølhave, Botanisk Have


EKSKLUSIVT ARRANGEMENT
OPLEV DEN NORDISKE ØLHAVE MED PER KØLSTER (Kølster Malt & Øl)

I Botanisk Have findes Danmarks største videnskabelige samling af planter.
I år er der groet et nyt temporært kvarter frem i haven – Den Nordiske Ølhave.

Øl bygger på en lang, rig og vigtig tradition i de nordiske lande. Fra vikingernes øl til moderne nordiske opskrifter har brygmestre anvendt et stort udvalg af planter til at skabe karakteristiske og velsmagende drikkevarer, som er unikke for denne del af verden.

Til dette VIP arrangement kommer du dels på en tur rundt i den historiske have fra 1872 med Mia Lindegaard Pedersen, rundviser i Botanisk Have, dels på en spændende rundtur i Den Nordiske Ølhave i selskab med brygger Per Kølster, der undervejs på turen rundt i Ølhaven vil fortælle om sine erfaringer med havens mange arter og det botaniske univers, som brygningen er så nøje knyttet til.
Vi afslutter med en ølsmagning med 2 forskellige øl - som det hører sig til i en ølhave.

Den nye nordiske ølhave i Botanisk Have er blevet til i et tæt samarbejde mellem Carlsberg Laboratorium og botanikere fra Statens Naturhistoriske Museum, som Botanisk Have hører under.
Per Kølster er brygger og grundlægger af Kølster Malt og Øl, samt en af drivkræfterne bag Ny Nordisk Øl-udviklingen. Per Kølster er endvidere forfatter til bogen ’Alle tiders øl’ og har bidraget til ’The Oxford Companion to Beer’.
Mia Lindegaard Pedersen er naturvejleder, underviser, formidler og rundviser ved Statens Naturhistoriske Museum, Botanisk Have.



PROGRAM

Kl. 17.00 - Velkomst og inddeling i 2 hold.

Hold 1 starter med havevandring med rundviser Mia Lindegaard Pedersen, efterfulgt af ølhavevandring med brygger Per Kølster.
Hold 2 starter med ølhavevandring med brygger Per Kølster, efterfulgt af havevandring med rundviser Mia Lindegaard Pedersen.

Vi slutter af med en fælles ølsmagning i Den Nordiske Ølhave hvor vi smager på 2 forskellige øl fra Kølster Malt og Øl.
KL. 19.00 - Tak for i aften.


PRAKTISK INFORMATION

Tidspunkt: 17.00-19.00, arrangementet starter til tiden så vær der i god tid.

Mødested: Hovedindgangen til Botanisk Have, v. Nørreport st., Gothersgade 128.

Målgruppe: Rundvisningen henvender sig til voksne over 18 år.

Sprog: Dansk

Bemærk: Der vil være op til 40 deltagere på aftenen, som deles op i to grupper af max. 20 personer.
Hver gruppe får 40 min. med hver af aftenens to rundvisere.
De 2 grupper mødes til fælles afslutning med ølsmagning i Den Nordiske Ølhave.

Billetter: Købes på forhånd via Billetto

Pris: 225 kr./person (+ bookinggebyr).
Pris for årskortholder: 175 kr./person (+ bookinggebyr)

Bemærk, det er ikke muligt at få byttet eller refunderet billetter.

Kontakt: rundvisning@snm.ku.dk

Rundvisning

DKK 225,00 + DKK 21,86 gebyr


Billet for årskortholdere

DKK 175,00 + DKK 18,11 gebyr