Vin & Videnskab – Danmark i rummet

24 okt 2018 kl. 19:00 - 21:15

Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K


VIN & VIDENSKAB: DANMARK I RUMMET

BILLETTER sættes til salg onsdag den 16. maj kl. 18:00.

KRISTIAN PEDERSEN Direktør DTU Space

HANS JENSEN Senioringeniør Terma

Danmark er det land i verden, der har teknologisk udstyr med ombord på flest rummissioner. I aften giver Kristian Pedersen, direktør for DTU Space, Danmarks største rumforskningsinstitut, og senioringeniør Hans Jensen fra højteknologivirksomheden Terma et bag-om-kulisserne-kig på et udvalg af de mest spændende internationale rumfartsprojekter, som Danmark er involveret i. Vi skal bl.a. høre om ASIM, TESS, Juno og Cassini/Huygens.

I pausen serveres et glas vin.


PROGRAM

DTU Space i rummet
KRISTIAN PEDERSENAstrofysiker, direktør DTU Space
DTU Space er verdensledende på flere felter inden for rumforskning og udvikling af rumfartsteknologi og samarbejder bl.a. med ESA og NASA. Med en historie, der spænder over 50 år, har instituttet deltaget i mere end 100 internationale rummissioner. Direktør Kristian Pedersen giver et indblik i DTU Space’s arbejde, bl.a. i forbindelse med ASIM og TESS, der begge blev sendt i rummet i 2018, samt Jupiter-rumsonden Juno.

Terma i rummet
HANS JENSEN Senioringeniør Terma A/S
Den danske teknologivirksomhed Terma, hvis hovedsæde ligger lidt uden for Århus, har leveret udstyr til en lang række rumfartsmissioner, specielt til det europæiske ESA. Hans Jensen giver en bred summering af de mest interessante missioner og en fortælling om, hvordan den europæisk byggede Huygens Probe under stor international mediebevågenhed blev landsat på Saturns måne Titan, med hele landingsprocessen startet af Termas specialudviklede ”vækkeur”, efter syv års rejse sammen med NASA’s Cassini.


Se hele efterårsæsonens foredragsprogram på www.vinogvidenskab.dk.

NB! Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.

Billet

DKK 150,00 + DKK 16,24 gebyr


Pladsreservation for klippekortholder

Gratis

Billet for årskortholder

DKK 110,00 + DKK 13,24 gebyr


Billet for studerende

DKK 110,00 + DKK 13,24 gebyr