spring til hovedindhold

Event afsluttet - Gik du glip af denne event?

Tjek disse håndplukkede kommende ud!For detaljer om tidligere event, bare rul ned.
Indlæser.....
 
 
Nærliggende begivenheder
Indlæser.....
 
 
Events fra samme kategori
Indlæser.....
 
 
Lignende oplevelser

Vin & Videnskab: Lægevidenskab – sidste nyt fra forskningsfronten

Afholdt event

Vin & Videnskab: Lægevidenskab – sidste nyt fra forskningsfronten

Fra DKK 110,00

Sted

Dato

11 okt 2023 kl. 19:00 - 21:15
Billetto Peace of Mind
Du kan trygt booke hos os: Billetto garanterer refundering via tilbagebetaling for aflyste events. Læs mere

Beskrivelse

VIN & VIDENSKAB: LÆGEVIDENSKAB – SIDSTE NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN

TINE JESS Professor i epidemiologi og gastroenterologi, centerdirektør
HANNE FRØKIÆR Professor, immunsystemforsker, forskningsleder
ANJA GROTH Professor i epigenetik, forskningsleder
ALI SALANTI Professor i translationel mikrobiologi, centerleder

Lægevidenskaben er inde i en rivende udvikling disse år, og danske forskere er blandt verdens førende inden for en række sundhedsvidenskabelige områder. Aftenens program byder på fire prominente videnskabsfolk, alle professorer, der vil præsentere nogle af de nyeste og mest spændende erkendelser fra deres respektive forskningsfelter, som alle kan få stor betydning for fremtidens behandlingsmuligheder af alvorlige folkesygdomme. Det skal handle om inflammatoriske tarmsygdomme, immunforsvaret, epigenetik og kræftbehandling.

🍷 Til arrangementet serveres et glas vin (inkluderet i prisen).


PROGRAM

Foto: Lars Svankjær.

Danske sundhedsdata bidrager til bedre behandling af Crohn’s sygdom

TINE JESS
Professor i Epidemiologi og Gastroenterologi og Centerdirektør for National Center of Excellence for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Diseases, PREDICT, Klinisk Institut, Aalborg Universitet København

Det danske Grundforskningscenter PREDICT, ledet af professor Tine Jess, har skabt en infrastruktur for anvendelse af danske sundhedsdata og biobankdata i helt ny skala med det formål at forbedre medicinsk praksis på verdensplan. Centeret har fokus på inflammatoriske tarmsygdomme som Crohn’s sygdom og colitis ulcerosa, der er alvorlige sygdomme, som forekommer lige så hyppigt som type 1 diabetes og rammer unge mennesker. Centeret har i et nyligt publiceret studie vist, at tidlig fjernelse af en del af tarmen hos patienter med Crohn’s sygdom giver bedre resultater for patienterne end medicinsk behandling. Denne viden kan ændre medicinsk praksis og forbedre livet for millioner af unge mennesker med kronisk tarmbetændelse verden over. Tine Jess vil fortælle om det banebrydende studie.


Ny viden om det medfødte immunforsvar

HANNE FRØKIÆR
Kemiingeniør, ph.d. i fødevarer og immunkemi, professor ved Institut for Veterinær og Husdyrsvidenskab, Københavns Universitet

I mange år var al forskning om immunforsvaret fokuseret omkring det adaptive (tillærte) immunforsvar, dvs. om antistoffer og T-celler, mens man mente, at alt, hvad der var værd at vide om det medfødte immunforsvar, var på plads. Det har de seneste år ændret på. Professor Hanne Frøkiær, der er en førende kapacitet i immunforsvaret og har skabt forskningsfeltet ”nutritional immunology”, vil præsentere ny viden om det medfødte immunforsvar, og hvilken betydning denne viden har og kan få for sundhed og behandling af sygdomme.


Epigenetik

ANJA GROTH
Professor i epigenetik, forskningsleder af Groth Group, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet

Anja Groth er en af Danmarks førende forskere i epigenetik og en af dem, der sættes lid til i kræftforskningen. Hun forsker i cellernes hukommelse; hvordan celler kan "huske", hvad de er, når de deler sig? Det er helt afgørende for, at de ikke udvikler sig til kræftceller. Hun har modtaget Dronning Margrethe II’s Videnskabspris i 2020 og Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2018. Mere information om foredrag følger.


Fra malaria til kræft: Historien om, og status på, udviklingen af en almen effektiv kræftbehandling baseret på viden om malariaparasitten

ALI SALANTI
Professor i translationel mikrobiologi og centerleder af VAR2CSA, Centre for Medical Parasitology, Københavns Universitet

De officielle tal lyder på 35.000 nye tilfælde af kræft i Danmark om året og 15.000 årlige kræftdødsfald. Dermed er kræft den sygdomsgruppe, som flest danskere dør af. Professor Ali Salanti og hans forskningsgruppe står over for et gennembrud inden for behandling af kræft, der har vakt stor international opmærksomhed. Det tager udgangspunkt i opdagelser, som Ali Salanti har gjort ifm. sin forskning i malariaparasitten. De første forsøg i mennesker med den nye type kræftbehandling er planlagt. I dette foredrag skal Ali Salanti fortælle historien om, hvordan hans malariaforskning har ledt til en mulig kur mod kræft.


Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie.

👉 Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program på www.vinogvidenskab.dk

NB: Det er IKKE muligt at refundere eller bytte billetter til Vin & Videnskab.

Arrangør

VIN & VIDENSKAB er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsrække. Hør førende videnskabsfolk fortælle om spændende og banebrydende forskning, og nyd et glas vin i pausen. 

Lokation

Chr. Hansen Auditorium, Bartholinsgade 4A, 1356 København

FAQ

  • Jeg har ikke modtaget min billet via e-mail. Hvad skal jeg gøre?

    Det første du skal gøre, er at tjekke spam, uønsket post samt reklame mappen, da vi desværre nogle gange smide derhen. Det skyldes dine billetter er sendt som vedhæftet fil og det kan betrægtes som spam af nogle systemer. Alternativt kan du altid finde dine billetter ved at logge ind på din Billetto konto, som du kan tilgå via vores app eller browser. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg ønsker at annullere min billet og modtage en refusion. Hvad skal jeg gøre?

    De fleste billetter kan desværre ikke altid refunderes. Men du er altid velkommen til at kontakte arrangøren direkte, for at se om de er villige til at acceptere din forespørgsel om en refundering. Du kan kontakte arrangøren ved at klikke på arrangør og dernæst kontakt eller besvare din ordrebekræftelse. For mere hjælp, læs her .

  • Jeg har skrevet mig på ventelisten, hvad sker der nu?

    Hvis flere billetter bliver tilgængelige, vil du få besked (via e-mail) sammen med de andre som er tilmeldt ventelisten. Det er efter først-til-mølle-princippet. For mere information, læs her .

  • Hvor finder jeg linket til et online event?

    På ordrebekræftelsessiden ved genenmført køb eller på ordrebekræftelsen sendt til dig på mail. Normalt vil arrangøren af eventet oplyse dig om dette i din ordrebekræftelses email, som du modtager fra os, eller efter ordren er booket sende dig en email med de informationer du skal bruge. Du kan også læse event beskrivelsen, da de kan have oplyst det der, hvordan du får adgang til eventet. For mere information, læs her .

  • Hvad er en billetforsikring, og hvorfor skulle jeg have brug for det?

    Med billetforsikringen har du mulighed for at modtage en refusion, ved nogle uforudsete hændelser gennem ERV. For mere information, læs her .