Wafande - Sidste smil Tour

09 feb 2020 kl. 16:00 - 17:00

Amager Bio, Øresundsvej 6, 2300 København S

I 2017 gav Wafande den fineste koncert i Amager Bio og vi er så glade for at han har valgt at ligge vejen forbi Amager Børnemusikfestival på sin 'Sidste Smil Tour'.

Wafande er en helt unik formidler af musik- og livsglæde til både store og små. Den enestående stemme kombineret med store hits, en fantastisk personlighed og nærvær på scenen er garant for både sjov og alvor. Han uden tvivl en af landets bedste entertainere, der gang på gang tryllebinder publikum med hits som ”Se Mig I Dag”,”Gi' mig et smil” og ”Opsang”. 

Kærligheden til musikken er lige så tydelig som hans talent. Lang tid inden Wafande kom på alles læber, var det kærligheden til musikken, der var drivkraften i hans liv. Den kærlighed skinner igennem ikke bare i kompositioner og tekstskrivning, men i høj grad også på scenen med sit band i ryggen. For det er her, Wafande gang på gang viser, hvorfor han er en af Danmarks absolut stærkeste live-performere. 

Live overrasker Wafande gang på gang publikum. Ja, faktisk sker det, at han overrasker sit eget band. Improvisationen falder Wafande naturligt ind, og der er ikke to koncerter er ens. Til gengæld er der garanti for en kæmpe fest – hver gang.