Historierne om virkelighedens anbringelser indeholder kilometerlange hylder med sagsmapper, skyggeboksning mod skiftende autoriteter og et indgående kendskab til følelsen af at stå helt alene i verden. Men som anbragt har man også håb, drømme og en særlig styrke til at overvinde de kår, som et svigt efterlader.

I § 50 – Anbragt fortæller Mona om at blive anbragt på psykiatrisk afdeling og føle sig uden for sin familie. I dag læser hun psykologi for at hjælpe børn og unge, der gennemgår det samme. 17-årige Malek stiller skarpt på sin situation som uledsaget flygtningebarn fra Syrien og hans hverdag på et bosted i Danmark. Camilla og hendes søster gik selv til kommunen, da de var små, men ingen troede dem. Først som 17-årig blev hun endelig anbragt.

Mød en mangfoldig gruppe mennesker på scenen, der på trods af deres vidt forskellige baggrunde og historier alle kan fortælle om anbringelsens menneskelige og personlige konsekvenser. Om kommunale, professionelle og forældres svigt i alle afskygninger, og om de særlige voksne, der gjorde en kæmpe forskel. Om flugt og ensomhed. Og om at overvinde sin egen situation og finde en jernvilje til at overleve. Om styrke, håb, drømme og ambitioner om at gøre en forskel for andre.

Projektet er støttet af Egmont Fonden, der har anbragte børn og unge som særligt fokusområde i 2017. Forestillingen sker i et samarbejde med Egmont Fonden om at give stemme til anbragte børn og unges fortællinger og kommer forud for offentliggørelsen af Egmont Rapporten den 5. december 2017. Egmont Fonden støtter op om indsatser, der formidler barnets stemme.