Turen går til skyggesiden af det gamle København. Bag ved Rundetårn, ud mod Gothersgade, lå det berygtede Brøndstrædekvarter med usle ejendomme, opført efter branden i 1728. Gadenavne som Slippen, Brøndstræde, Springgade og Bag Volden var ikke steder, hvor pæne mennesker kom. I dag er de forsvundet. Her var uvaskede unger, skumle værtshuse som Nordpolen og Det Lille Apotek, bordeller og Pjaltenborg, byens værste herberg, der brændte ned til omkvædet Julia-Julia Hopsasa.

Flygtninge og indvandrene holdt til her, fra de franske og tyske menigheder i Reformert Kirke, til ortodokse jøder fra Østeuropa, der havde skole og synagoge her i slutningen af 1800-tallet. Kvarteret var også et tilholdssted for forbrydere, som den sejlivede Brøndstrædebande, der forvandlede sig til Lersøbøllerne, når de ville undslippe panserne eller havde brug for luftforandring. Mere blodig var den russiske rovmorder Bulotti, som mødrene skræmte deres børn med.

Der var også ærlige håndværkere i Vognmagergade, utallige garverier med tilhørende stank, Kongelig Porcelæn og Det Gyldendalske Hus. Københavns Elforsyning og Egmont rykkede ind efter de store saneringer.