Da København var ved at gå fallit – og hvordan hovedstadskommunen blev genrejst

06 nov 2019 kl. 15:30 - 17:00

Københavns Stadsarkiv, Rådhuspladsen, 1599 København

København står som landets vækstmotor i dag. Men for kun 25 år siden var hovedstadskommunen ved at gå fallit. Kommunen måtte i slutningen af 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne låne penge for at finansiere driften. Der måtte der ske noget dramatisk for at ændre dette. Kommunen valgte derfor at sælge ud af arvesølvet. 19.000 kommunale boliger blev solgt og kommunen afgav magt over hele sygehusdriften. Men hvilke politiske overvejelser gik forud for disse dramatiske skridt? Eftermiddagens foredragsholdere er daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen samt historiker og MB Rune Dybvad Simonsen, der har forsket i emnet.