Emil Midé Erichsen: FÆLLESSKABET / Folkelig Forelæsning #2

Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K
25 nov 2021 kl. 19:00 - 21:00
Super arrangør
Billetter DKK 80,00 - DKK 150,00
Billetter DKK 80,00 - DKK 150,00

Den kendte kaptajn, eventyrer, forfatter og foredragsholder Emil Midé Erichsen (f. 1990), er folkeprofessor ved Johan Borups Højskole. Han holder tre folkelige forelæsninger i dette efterår om: eventyret, fællesskabet, skønheden.

Kom og oplev den anden i rækken: FÆLLESSKABET.

På en båd bliver fællesskabet prøvet af på både godt og ondt. Emil og familiens båd Havana er i virkeligheden ikke større end en stor campingvogn. Tilsæt så 8 mennesker, en temperatur på 35 grader og en luftfugtighed der føles som tropehuset i zoo. Luk så døren, smid nøglen væk, og ryst hele molevitten uafbrudt i 4 uger. Det er forholdene på et oceankryds. Det er fantastisk og giver grund for de bedste samtaler, men det er også hårdt når du bare har lyst til at være alene og der er vand og mennesker alle steder.
Fællesskabet er udfordrende, men også rejsens højdepunkt når det hele bare spiller.

torsdag d. 18. november kl. 19.00 EVENTYREThttps://billetto.dk/e/emil-mid...
torsdag d. 25. november kl. 19.00 FÆLLESSKABET https://billetto.dk/e/emil-mid...
FORÅR 2022 SKØNHEDEN https://billetto.dk/e/emil-mid...

”De samtaler der opstår i et højskolemiljø har altid inspireret mig. Den naturlige nysgerrighed alle omkring en højskole udviser, udfordrer mig og jeg synes altid jeg går klogere derfra - Både på de mennesker jeg møder, men også på mig selv og min egen historie.” siger Emil.

Under corona epidemien har vi på Johan Borups Højskole udforsket ‘Rejsen’. Hvad betyder det at bevæge sig fra et sted til et andet, i fysisk såvel som mental forstand, hvordan ændrer det vores syn på verden, på hinanden og på os selv? Hvordan sætter vi et positivt aftryk, hvor vi møder verden med respekt for kultur og natur? Hvordan omdanner vi rejsens indtryk til kunstneriske udtryk? Og hvor finder vi eventyret i den mere lokale eller langsomme rejse? Noget klimakrisen krævede længe før coronakrisen.

Vi har været så heldige at vores nye Folkeprofessor, Emil Midé Erichsen som er kaptajn, barnebarn af en af vores helt store eventyrere Troels Kløvedal og som lige har været vært for Folkets Klimamarch, har kvalificeret og inspireret nogle af disse samtaler og debatter. Samtaler som også foregår på vores helt nye linje på højskole ’Nye Rejsende’.

Vi har udgivet to små essays ‘Verdenshavet’ med undertitlen ’hellere rygsæk end rullekuffert’, af forstander Bjørn Bredal og ‘Det rejsende blik’, ’lidt om at blive et skrivende menneske’, af Elisabeth Skou Pedersen, leder af forfatterlinjen.

Emil Midé Erichsen følger efter Lucia Odoom, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Adam Holm i det 1-årige, honorære professorat.

Professoratet er til for at bringe videnskabelig, kunstnerisk og politisk elitekultur i kontakt med den brede folkekultur og oplysning.

Kom og deltag i snakken, i vores smukke sal, vi starter som altid med at synge fra højskolesangbogen.

Vi følger de restriktioner og anbefalinger der er ifm. covid.
Arrangementet livestreames og har kun begrænset antal billetter til fysisk deltagelse.

Billetpris: 150,- (+gebyr)
                 80,- (+ gebyr) / studerende

eventet sluttede

Emil Midé Erichsen: FÆLLESSKABET / Folkelig Forelæsning #2

Se detaljer
Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke