Du må få knallertkørekort.

Du kan komme i spjældet.

Du må ha’sex.

Du må arbejde i en bagerbutik.

Kort sagt…Gasoline fylder 15 år.

Det hele startede i 2005 i en baggård på Vesterbro, skabt i kærlighed til Gasolin’ s musik og tekstunivers. Og derfra tog det fart ud på landets festivaller, spillesteder og ud til et dedikeret fællesskab med Gasolin´ fans over hele landet.

Gasoline udtaler: Vores sammenhold gennem 15 år har givet os, masser af musik, møde med dejlige mennesker, vilde grineflip, gode og rørende oplevelser, ondt i ryggen og tømmermænd. Men bedst af alt nærvær, fest, dans og fællessang med publikum.

På særlige aftener har de haft gæster med på scenen. Bl.a. Wili Jönsson, Johan Olsen, Pernille Højmark og Uffe Woodrose Lorenzen.

Gasoline fylder spillestederne med rock og hjerter der banker for de fede sange, og det er som om de startede en forrygende fest i 2005, som aldrig slutter.

De fejrer deres 15 års fødselsdag med en koncert den 31/10 i Kulturhuset på Islandsbrygge.

Det er som om de poetiske sange nærmest bliver mere poetiske og de rockede faktisk mere rockede i Gasoline´s fortolkninger. Willy Jønsson og hr. Larsen smilede fra øre til øre, første gang, de hørte bandet, forlyder det, og det er til at forstå. I hænderne på disse rutinerede damer får de dengang voldspillede sange helt nyt liv og relevans. Der er hug i hver eneste guitarbredside, og blod på stemmebåndende når Gasoline fyrer den af.

-Ivan Pedersen, sanger & leder af Club Klondyke

Gasoline er:

Line Münster-Swendsen: Vokal

Ditte Brodde: Trommer

Birgitte Bjørn: Lead guitar

Lisbeth Rysgaard: Guitar

Annette Bork: Bas

Vil du se flere events?

Tilmeld dig her og modtag en række udvalgte events direkte i din indbakke