Næstved Metalfest 2020

28 aug 2020 kl. 16:00 - 29 aug 2020 kl. 23:59

Kongebryg Aps, Kasernevej 21, 4700 Næstved


Næstved Metal Fest 2020 præsenterer to dages metal festival.

De første fire navne er offentliggjort. Early bird billetter gælder til og med 20 december - den perfekte julegave. 

Dawn Of Demise

Dansk dødsmetal fra Silkeborg kommer til at overtage scenen på Næstved Metalfest 2020.

Dawn of Demise der blev dannet i 2004, har en række solide udgivelser under battlevesten, seneste udgivelse fra i år “Into The Depths of Veracity” fik gode anmeldelser af bl.a. Heavymetal.dk der skrev følgende:

“Med 16 år på bagen som samlet band og med en håndfuld udgivelser bag sig er det rutinerede kræfter, der spiller. De gør de, så øjnene løber i vand og man får en ubændig trang til at ringe til diverse krisehjælpslinjer.”

I 2007 vandt de prisen som Årets Liveband ved det hedengange Danish Metal Awards, så vi tør godt garantere jer, at det bliver vildt!

Dagoba

Første udenlandske band på Næstved Metalfest og det bliver de erfarne gutter fra Marseilles, Frankrig, der til sammen kalder sig Dagoba. Dagoba er ligeledes et band med et stort bagkatalog og massive erfaring. De har turneret med bands som Machine Head, Metallica, In Flames og Sepultura, så det er nogen tunge drenge, der lægger vejen forbi Næstved Metalfest 2020. De er desuden ikke helt ubekendte med det danske, da de tidligere har samarbejdet med de danske producere Tue Madsen og Jacob Hansen.

Hardcore bandet Nyt Liv kommer også til Næstved, og markerer sig ved at synge på dansk, samt det purunge death metal band Wayward Dawn fra Skanderborg, der lige nu er i studiet med Jacob Bredahl for at færdiggøre deres andet album. Flere bands vil løbende blive annonceret.

Mange flere bands offentliggøres løbende.

Bustur i samarbejde med Club Dark fra København kører fra og til Zeppelin Rock Bar på Vesterbrogade 45, 1620 Kbh V. OBS! Bustur er ikke inklusiv indgang/billet til Næstved Metalfest 2020. 

T-shirts udleveres under selve festivalen mod fremvisning af billet. Kun så længe lager haves.