spring til hovedindhold

Om

I hjertet af København et par slentrende skridt fra Strøget, i et pulserende kvarter og dog hvilende i en idyllisk ro ligger Restaurant l’Alsace. Diskret, dragende og stilfuld – en eksklusiv fransk-østrigsk perle.

To veje fører hér til den sikre forførelse: ned af den lille trappe i Ny Østergade ind til en spændende verden af fascinerende kunst eller gennem det fortryllende brostensbelagte Pistolstræde ind i en smuk glasomringet terrasse med servering hele året. To indgange med hver deres præg som giver Restaurant l’Alsace sin helt unikke personlighed og sin magiske stemning. I årets mildere måneder er det også muligt at tage plads ved et af bordene som er sat frem i den charmerende gårdhave med de smukke okkerfarvede bindingsværkshuse.

L’Alsace bliver drevet af vennerne restaurantchef Josephine Stockhammer og køkkenchef Franck Dietrich. Franck som er en vaskeægte “Elsässer” blev headhuntet i en stor restaurant i London af Josephines far Franz Stockhammer, som grundlagde l’Alsace i 1978. Josephine selv har gennem sin uddannelse og mange års erfaring i europæiske storbyer løftet arven fra sin elskede far med ynde og energi

Social